Den fremskudte socialrådgiver

Den fremskudte socialrådgiver arbejder med at støtte hjemmet i arbejdet med at sikre barnets trivsel.

Formålet med den fremskudte socialrådgivning er at arbejde med tidlig opsporing af socialfaglige problematikker med henblik på at afhjælpe problemerne, inden de vokser sig store. Fremskudt socialrådgivning er et tilbud til skoler, dagtilbud og børn, unge og familier, når barnet/den unge ikke er tilknyttet familieafdelingen.

Udgangspunktet for den fremskudte socialrådgivers arbejde er den enkelte elevs trivsel. Det betyder, at den fremskudte socialrådgiver har behov for informationer fra både skole og hjem om elevens læring, trivsel og udvikling – og også ofte fra eleven selv. Kontakten mellem den enkelte familie og den fremskudte socialrådgiver skabes oftest ved, at den fremskudte socialrådgiver deltager i et netværksmøde på skolen, når det vurderes at være relevant ift. barnet, den unge og familien.

Den fremskudte socialrådgivning retter sig både mod familier og professionelle.

Familier

I forhold til familier og børn kan der tilbydes et kortere samtale forløb med den fremskudte socialrådgiver for at sikre en hurtig og forbyggende indsats omkring familien. Andre eksempler på opgaver for den fremskudte socialrådgiver:

  • Samtaler med børn der har det svært pga. forældres skilsmisse.
  • Samtale med forældre der er blevet skilt og ønsker hjælp for at skabe en bedre kommunikation.
  • Samtale med forældre der har svært ved at sætte grænser for deres børn.
  • Afklarende forløb hvor forældre og dagtilbud ser forskellig adfærd hos barnet.

Ønsker man som forælder anonym rådgivning fra en fremskudt socialrådgiver, dvs. at man ikke ønsker at oplyse navn eller skole, kan man bede om en tid i

Åben anonym Rådgivning

Skolens personale

I forhold til personale på skolerne er de fremskudte socialrådgivere tilgængelige med sparring og generel information omkring sagsforløb, lovgivning mv. Eksempler på opgaver for den fremskudte socialrådgiver:

  • Vejledning og rådgivning vedr. lovgivningen om eks. underretningspligt samt proceduren omkring at lave en underretning vedr. bekymring for at barn.
  • Sparring med personalet omkring bekymring for en unges høje fraværsprocent samt samtale med den unge og/eller forældrene omkring årsagen til fraværet og handlemuligheder.